Nye bilafgifter 2021: Hvad betyder de for dig som firmabilsbruger?
Den 9. februar 2021 vedtog regeringen den nye politiske aftale om bilafgifter, som tilgodeser elbiler og plug-in-hybridbiler frem for traditionelle benzin- og dieselbiler samt hybridbiler, der ikke kan oplades. Reglerne gælder de næste 5 år indtil videre, og de træder i kraft i år. Læs her hvad de nye regler betyder for dig som firmabilsbruger og dig, der administrerer en flåde.
Vi har udarbejdet en kort præsentation, hvor du kan gå lidt mere i detaljen med de nye regler, som gælder for personbiler. Du finder den nederst på siden.
Helt kort
- De nye afgifter træder i kraft 1. juni 2021 med tilbagevirkende kraft fra 18. december 2020
- Afgiftsmodellen er delt i to dele og vedrører perioden helt frem til 2030 med tilpasning fra 2025
- CO₂-tillæg bliver fremover afgørende for bilens prissætning
- Nye faktorer som fx. "indfasning" og "bundfradrag" får betydning for prisen på el- og plug-in-hybridbiler
- Private ladestandere fritages for beskatning fra d. 1. juli 2021
- Ejerafgiften for dieselbiler beregnes fra 1. juni 2021 ud fra COâ‚‚-udledning i stedet for km pr. liter
Hvad betyder det for dig med firmabil?
Grænsen for hvornår man skal betale registreringsafgift på en elbil er hævet fra 400.000 til 500.000 kr. Til gengæld er den beskatningsrabat, der blev indført i 2020 ikke fortsat ind i 2021.
Når vi ser på plug-in-hybrider, så bliver dem i mellemsegmentet dyrere, mens premium-mærkerne vil opleve et prisfald. Hybrider, der ikke kan oplades, sidestilles mere eller mindre med traditionelle benzin- og dieselmotorer.
Genberegning skal stadig ske
Reglen om genberegning inden for 4 måneder er videreført i den nye lovgivning.
Private ladestandere skal ikke længere beskattes
Fra 1. juli i år skal du ikke længere betale skat af din arbejdsgiverbetalte ladestander, som du skal have eller har fået installeret på din privatadresse.
Beregning af beskatning ændres
Satserne for beregning af bilens beskatning under og over 300.000 kr. ændres fra 1. juli frem mod 2025, hvor de henholdsvis falder og stiger 0,5 % hvert år og ender på 22,5 % for begge satser fra det nuværende henholdsvis 25 og 20 %.
Stigende miljøtillæg
Fra 1. juli 2021 vil miljøtillægget stige gradvist over de kommende år. Det bevirker, at det vil blive dyrere at køre benzin- eller dieselbil fremover i forhold til plug-in hybrid og elbil.
CO₂-udledning bliver afgørende for bilens pris
Fremover vil bilens pris beregnes ud fra, hvor meget CO₂ den udleder, dette gælder både bilens registreringsafgift samt den grønne ejerafgift. Dette vil gøre benzin- og dieselbiler dyrere. For plug-in hybrider kan det gå begge veje, Nøgletallet er 50 gram CO₂ pr. km. Udleder din plug-in-hybridbil mindre end det, bliver den billigere. Udleder den 50 gram CO₂ pr. km eller mere bliver den dyrere.
Særligt om varebiler
Du vil om kort tid også få en guide specifikt om varebiler, men helt kort vil den nye lovgivning bl.a. medføre:
- Små og mellemstore varebiler under 3 tons bliver generelt dyrere
- PÃ¥ alle varebiler skal der nu betales 50 % registreringsafgift
- Nyt CO₂-tillæg, som regnes pr. gram CO₂ bilen udleder
- Stykafgiften på varebiler over 3 tons kan max udgøre 47.000 kr., hvilket kan gøre de store varebiler billigere
Herunder finder du en guide med lidt mere detaljeret information om de nye bilafgifter.
Vi sidder klar til at hjælpe dig på telefon og mail, men der kan være længere svartid i disse dage pga. de nye afgifter, som naturligvis afføder mange spørgsmål. Vi takker på forhånd for din tålmodighed og forståelse.