Large JPG-ST_20_22

Nye regler om registrering af sekundær bruger

Læsetid: 1 min.Information
Tidligere på året meddelte Skatteministeriet, at de har udstedt nye regler for registrering af førere i Det Digitale Motorregister (DMR).
Del denne nyhed

Fra den 15. oktober 2024 skal alle firmabilsbrugere hos ALD Automotive | LeasePlan, der beskattes af et køretøj, registreres som sekundær bruger i DMR.

Dette gælder, hvis der skal foretages ændringer i din kontrakt. Registreringen skal omfatte både navn og CPR-nummer.

Vi har lavet en FAQ, så du er bedre rustet til at håndtere opgaven i din virksomhed: Hvad betyder den nye regel? Det betyder, at alle førere, der skal beskattes af en nyligt bestilt firmabil eller skifter bil via et førerskifte, skal registreres med CPR-nummer i DMR.

Hvilke køretøjer gælder dette for? Reglen gælder for alle køretøjer, hvad enten de indregistreres som nye, får nye førere, forlængelser eller ved omregistreringer. Hvis du er eksisterende kunde hos os og ikke har behov for at ændre noget i din kontrakt, behøver du derfor ikke foretage dig yderligere.

Hvad gør vi i praksis? I praksis betyder det, at vi fremover vil forespørge jeres førere om fuldmagt på, at vi må anvende deres CPR-nummer til indregistrering af deres firmabil.

Hvorfor skal vi indsamle fuldmagter? Efter den nye regel er trådt i kraft bliver det ikke længere muligt at indregistrere og udlevere en firmabil uden denne fuldmagt og oplysning af CPR-nummer. Det vil ligeledes ikke være muligt at udføre førerskift, forlængelse eller ændring til kontrakten uden fuldmagt og CPR-nummer. Dette er jævnfør den gældende lovgivning.

Hvordan indsamler vi fuldmagter? Forespørgslen vil ske i forbindelse med bestilling/ændring af leasingaftalen, hvor fører vil modtage en mail med link til MitID validering og underskrift af fuldmagt.

Vi opfordrer jer som virksomhed til at opdatere jeres interne bilpolitik, således fører er informeret om kravet om registrering af sekundær bruger på registreringsattesterne.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din kontaktperson hos os.

Udgivet 13. november 2024
Var disse oplysninger nyttige?
13. november 2024
Del denne nyhed

Relaterede artikler

Mobilitet
Flere elbiler til Gladsaxe Kommune09. oktober 2023 - Læsetid: 1 min.
Mobilitet
Seneste nyt fra de kinesiske bilproducenter25. maj 2022 - Læsetid: 2 min.
Mobilitet
De mest populære firmabiler i 202022. december 2020 - Læsetid: 3 min.