LeasePlan holdt Bildag og præsenterede de nyeste firmabiler

Læsetid: 1 min.Mobilitet
Omkring 1000 bilglade mennesker lagde søndag den 11. juni vejen forbi LeasePlan Danmark, der slog dørene op til årets store Bildag. Mens der var underholdning og sjove aktiviteter for børnene, kunne forældrene besigtige og prøvekøre 170 af de nyeste firmabiler.
Del denne nyhed

LeasePlan holdt Bildag og præsenterede de nyeste firmabiler

Stemningen var helt i top, da LeasePlan Danmark søndag den 11. juni inviterede til den årlige Bildag ved hovedkontoret i Brøndby. Omkring 1000 mennesker dukkede op for at besigtige og prøvekøre 170 af markedets mest interessante firmabiler, der var pudset og poleret til lejligheden.

Mange af de fremmødte havde taget familien med, og mens forældrene fik et indblik i de nyeste tendenser og seneste udstyr inden for firmabiler, var børnene fuldt optagede af LeasePlans børneland. Her optrådte bl.a. Mek Pek sammen med sin søn, Anton.

”Vi ser altid frem til vores Bildag, fordi det er en oplagt lejlighed til at vise vores mange firmabilbrugere, hvad der sker på området lige nu. Samtidig er det en hyggelig dag for hele familien, hvor stemningen altid er god,” siger Michael Olsen, adm. direktør i LeasePlan Danmark, der administrerer mere end 31.000 biler for danske virksomheder og kommuner.

De nyeste modeller på samme sted På Bildagen var der også uofficiel danmarkspremiere på Opel Insignia Sports Tourer samt fremvisninger af helt nye modeller som Alfa Romeo Stelvio, Peugeot 3008, Volkswagen Tiguan, Audi A5 og Skoda Kodiaq, der alle blev prøvekørt flittigt.

”Som firmabilbruger er det klart en fordel at kunne sammenligne og prøvekøre flere biler – også de allernyeste – på én gang. Så slipper man for at skulle rundt til forskellige forhandlere. Derfor ser vi også på besøgstallet, at mange kommer år efter år,” siger Michael Olsen.

Bildagen er en fast tradition hos LeasePlan Danmark, der i år afholdt arrangementet for syvende år i træk.

Del denne nyhed

Relaterede nyheder

Udgivet 6. juli 2017
Var disse oplysninger nyttige?
6. juli 2017
Del denne nyhed

Relaterede artikler

Mobilitet
Flere elbiler til Gladsaxe Kommune09. oktober 2023 - Læsetid: 1 min.
Mobilitet
Seneste nyt fra de kinesiske bilproducenter25. maj 2022 - Læsetid: 2 min.
Mobilitet
De mest populære firmabiler i 202022. december 2020 - Læsetid: 3 min.